Håndsrækning til mindre virksomheders forskningVidenskabsministeriet29/01-2004 Regeringen udvider nu virksomheders mulighed for at fratrække 150 procent af deres forskningsudgifter, når de samarbejder med en offentlig forskningsinstitution. Lovforslaget, der førstebehandles i Folketinget fredag den 30. januar, indeholder blandt andet en udvidelse for mindre og mellemstore virksomheder under 250 ansatte. De får fremover mulighed for at fratrække egne lønudgifter i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt med en offentlig forskningsinstitution. Den udvidede fradragsret gælder for forskningsprojekter, der er indgået i perioden 2004-2006. - Lovforslaget indeholder en særlig, ekstra håndsrækning til de mindre og mellemstore virksomheder. Forhåbentlig vil initiativet styrke virksomhedernes samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner. Det er der hårdt brug for at hensyn til dansk konkurrenceevne, indtjening og beskæftigelse, siger videnskabsminister Helge Sander. Ligeledes forenkles både ansøgnings- og godkendelsesproceduren. Godkendelsesproceduren gøres hurtigere og mere smidig, hvilket blandt andet indebærer, at forskningsrådene fremover kun skal høres, hvis der er tvivl om godkendelse af projektet. Endvidere mindskes kravene til det materiale, som ansøger skal indsende. Lovforslaget er en del af regeringens handlingsplan for et styrket samspil (Nye veje mellem forskning og erhverv), som videnskabsminister Helge Sander præsenterede i efteråret 2003. Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/Samling/20031/lovforslag_som_fremsat/L132.ht . |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |